Manglende retfærdighed i fordelingen af penge til Koldings folkeskoler har resulteret i nytænkning. Fordelingen kommer nu til at ske på et anderledes grundlag, hvilket vækker bekymring hos Eltang Skoles bestyrelsesformand.
Af: Karoline Fogh Lassen
12 millioner kroner. Så tung er kommunens pung, når der skal fordeles særlige midler til folkeskolerne. Eltang Skole har tidligere modtaget tre millioner kroner mere end de andre skoler, og ifølge Hans Holmer (RV), formand for børn- og uddannelsesudvalget, mangler der forsvarlige grunde til, at fordelingen skal fortsætte sådan. I stedet skal man nu tage udgangspunkt i blandt andet socioøkonomiske tal, som siger noget om den baggrund, eleverne kommer fra.
“Man kan jo spørge sig selv, hvorfor Eltang Skole skal have tre millioner kroner mere til at løse den samme opgave som de 20 andre skoler i Kolding Kommune. Det er jo en folkeskole og ikke et specialtilbud. Så vi prøver at lave en model, der er mere retfærdig og transparent,” fortæller han.
Men den såkaldte transparente fordeling bekymrer André Bryde Alnor, som er bestyrelsesformand på Eltang Skole.
“Tal som de socioøkonomiske siger ikke nødvendigvis ret meget om vores børn. Det kan sige noget om social arv, men der er ret mange forældre med gode midler, der stadig har børn med særlige behov. Hvordan man lige skulle kunne fange det med socioøkonomiske tal, kan jeg virkelig ikke se.”
Fordeling uden grundlag
Men der er en særlig grund til, at fordelingen trænger til en opdatering. Ifølge Hans Holmer har der aldrig været en tilstrækkelig forklaring på, at skolen skulle modtage så meget mere end de andre. Tværtimod har der været tale om politiske holdninger.
“Vi har tidligere haft en model uden at kunne forklare hvorfor. Det er det, vi prøver at rydde op i nu. De elever, de har på Eltang Skole, har man også på de andre 20 skoler, og derfor er det rimeligt, at de også får nogle ekstra midler. Den nye model bygger på data frem for politiske synsninger.”
André Bryde Alnor ser dog flere grunde til, at Eltang Skole skiller sig ud fra mængden.
“Man må spørge, hvilken opgave det er, vi varetager. Jeg vil tro, at vi løfter en stor byrde for de andre skoler. Der er for eksempel børn med sukkersyge eller hørehæmmede, der så ikke skal findes økonomi på de andre skoler. Og så er det vigtigt i en kommune at have forskellige tilbud, fordi vores børn er forskellige og har brug for forskellige rammer.”
Et ønske om faglig indsigt
Realiteten er, at der skal omfordeles. Og med dette in minde har André Bryde Alnor et ønske om, at man fra politisk side udnytter og inddrager skolens specialpædagoger, da de har en særlig indsigt og faglighed på området.
“Politikerne har ikke kompetencerne til at se konsekvenserne af deres beslutninger,” siger han.
Men dette burde ikke blive et problem, hvis man spørger Hans Holmer. For de har allerede fået viden fra kompetente mennesker i forbindelse med projektet “en god skole for alle,” hvor man ville skabe gode læringsfællesskaber i folkeskolen.
“I projektet inddrog vi fagligt relevante folk, hvilket har givet os erfaring inden for skoleområdet,” fortæller han.
Der tages dog ikke udelukkende udgangspunkt i disse erfaringer, da det kombineres med de tidligere nævnte socioøkonomiske tal og andet data.